Uopfordrede ansøgninger

Der er pt. ikke nogen opslåede stillinger.

Vi er dog ikke blege for at gribe en unik mulighed, så hvis du mener at du og Globus Data er et godt match, vil vi meget gerne høre fra dig.
Kontakt os via kontaktformular eller giv os et kald på 45 42 56 88.

Imødekommende og serviceminded
kundeservicemedarbejder/it-supporter

Globus Data er en virksomhed placeret i Holte og Horsens som søger en engageret kollega der brænder for at give vores kunder en positiv oplevelse.
Vi har omkring 300 danske og 50 udenlandske kunder, som vi hjælper med hvordan de opretter holdplaner, opkræver medlemskaber, håndterer bookinger herunder fakturering, ordner tekniske udfordringer som lys på padelbaner, tilslutter dankortterminaler, installerer dørsystemer og meget mere.

Hos os bliver du en del af et kompetent og engageret support team, der supporterer både danske og engelske kunder i brugen af vores system ’Halbooking’.

Vi har fokus på vidensdeling, faglig sparring, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne.
Du vil indgå i et mindre team hvor arbejdsmiljøet er præget af en afslappet og uformel atmosfære og hvor kollegialt sammenhold prioriteres højt.
Vi værdsætter en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Vi har ikke blikket stift rettet mod et bestemt eksamensbevis eller tidligere erfaring. Det er din passion, din nysgerrighed og din erfaring med at omsætte begge dele til service og god kundesupport, der er afgørende for os.
Dog kræver stillingen en god logisk sans og som minimum en generel god forståelse for IT.

Vi tilbyder en stilling i en værdibaseret virksomhed i vækst og med gode udviklingsmuligheder. På sigt åbner der sig typisk muligheder for at tage del i yderligere arbejdsopgaver af mere teknisk karakter, alt efter interesser og kompetencer.

Det kommer du til at arbejde med
Arbejdsopgaverne vil være meget alsidige, og der vil ikke være to dage, der er ens. Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Yde support til kunderne via telefon og mail
  • Fejlfinding og løsning af både software og hardware problemer
  • Hjælpe vores kunder med deres eget tekniske set-up
  • Test og fejlfinding af funktioner ved nye udviklingsopgaver
  • Sparring omkring den fortsatte udvikling af vores kerneprodukt

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er fuld tid. Den kan søges i både Holte og Horsens afdelingen.
Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer herunder pensions- og sundhedsforsikring samt arbejdsgiverbetalt bredbånd, computer og mobil.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning + CV inden den 29.11.2024 til job@globusdata.dk.
Tiltrædelse snarest muligt. Kandidater vil blive indkaldt til samtale løbende.

For mere information kontakt os på job@globusdata.dk.
Du er også velkommen til at ringe på tlf: 45 42 56 88.